Af: Kim Larsen, Dansk Sikkerhedsvagt. Udgivet: 20.03.2026.
Dørmænd kan være et krav, enten fra kommunen eller ifølge politiloven for, at et serveringssted må holde åbent og få en alkoholbevilling.
Dørmanden kan være ansat direkte af serveringsstedet eller gennem et dørmands- eller vagtfirma. Uanset ansættelsesform er opgaverne de samme:
- At opretholde ro og orden i nattelivet.
- At sikre, at gæster og personale kan færdes trygt på restaurationer og natklubber, uden chikane, trusler eller fysiske overgreb.
- At sørge for, at gæster, der opholder sig uden for natklubben, ikke larmer eller forstyrrer naboerne.
Dørmændene arbejder inden for rammerne af den private ejendomsret, restaurationsloven, politiloven, retsplejeloven og straffeloven.
Civil anholdelse og retten til indgriben
Retsplejelovens § 755, stk. 2, giver dørmænd hjemmel til at foretage en civil anholdelse, hvis en person træffes på fersk gerning under udøvelsen af et strafbart forhold, der er undergivet offentlig påtale. I nattelivet er dette især relevant i sager om trusler, vold eller chikane.
Det er dørmandens opgave at gribe ind og sikre, at gæsterne på den pågældende lokation kan opholde sig der uden at blive forulempet. Hvis en dørmand selv udsættes for vold i tjenesten, har vedkommende ret til at anmelde forholdet som forurettet. Sker der vold mod en gæst, skal gæsten som udgangspunkt selv anmelde det, men dørmanden kan naturligvis gribe ind og beskytte gæsten mod igangværende vold eller overgreb.
Afværgelse af angreb via nødværgeparagraffen
Dørmandens ret til at anvende fysisk magt har grundlag i straffelovens § 13 om nødværge, som giver hjemmel til at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb. Nødværgeretten omfatter ikke kun forsvar af egen person, men giver også dørmanden ret til at beskytte gæster eller personale, der udsættes for overgreb. Det betyder, at dørmanden lovligt kan gribe ind og passificere en aggressiv person for at afværge et fysisk angreb.
Når dørmanden griber ind, skal magtanvendelsen altid være proportional og må ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at standse angrebet. Det er dørmandens job at håndtere uroligheder ved at bortvise de involverede parter. Politiet tilkaldes som udgangspunkt kun, hvis gæster, personale eller dørmænd udsættes for vold eller hvis en bortvist person nægter at forlade stedet efter gentagne opfordringer.
Straffeloven § 13 (nødværge):
Handlinger foretaget i nødværge er straffrie, for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgoodes betydning er forsvarligt.
Læs den fulde ordlyd på Straffeloven § 13.
Skånsomhedsprincippet (§ 758) ved anholdelse
Retsplejelovens § 758, stk. 1, fastslår, at en anholdelse skal foretages så skånsomt som muligt. Magtanvendelse må kun benyttes som et middel til at opnå kontrol over situationen. Hvis dørmanden kan tale en gæst ned verbalt, må fysisk magt ikke anvendes.
Gør personen modstand eller optræder voldeligt, tillader straffelovens § 13, at dørmanden optrapper magtanvendelsen til det nødvendige niveau for at få kontrol over vedkommende. Så snart personen er under kontrol, skal magten reduceres til det mest skånsomme niveau.
Ejendomsretten og konsekvenser ved bortvisning
Den private ejendomsret, jf. grundlovens § 73, er et af fundamentet for dørmandens beføjelser. Som ejerens repræsentant administrerer dørmanden adgangen til stedet. Ejeren og dørmanden bestemmer, hvem der må få adgang til matriklen, og kan bortvise gæster, der ikke følger serveringsstedets ordensregler, uden at der behøver at foreligge en strafbar handling.
Hvis en gæst nægter at forlade serveringsstedet efter at være blevet bortvist, eller forsøger at skaffe sig adgang igen (eksempelvis ved at forcere hegn eller bagindgange), overtrædes straffelovens § 264 om husfredskrænkelse og ulovlig indtrængen. I dette tilfælde har dørmanden ret til at foretage en civil anholdelse for at håndhæve ejendomsretten på privat område.
"Den, der uberettiget trænger ind i eller opholder sig i en andens bolig, have, gårdsplads eller andet hegnede område, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Er indtrængen eller opholdet sket under særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 2 år."
Særligt relevante punkter:
1) skaffer sig adgang til fremmed hus eller andet ikke frit tilgængeligt sted.
2) undlader at forlade fremmed område efter at være opfordret dertil.
- At forcere et hegn eller en afspærring for at trænge ind på matriklen.
- At skaffe sig adgang til lokaler, der er markeret som "ikke frit tilgængelige".
- At forblive på ejendommen, efter at dørmanden (som er ejerens repræsentant) har givet en klar anvisning om bortvisning.
- At bryde ind eller vende tilbage til en bygning efter at være blevet bortvist samme aften.
- Normalstraffen er bøde eller fængsel i indtil 6 måneder, jf. Straffeloven § 264.
- Ved skærpende omstændigheder, f.eks. organiseret indtrængen eller hvis der anvendes trusler eller vold, kan straffen stige til fængsel i op til 2 år.
Må dørmænd anvende håndjern?
Brug af håndjern er tilladt for dørmænd, da de ikke er omfattet af våbenloven. Anvendelsen er dog juridisk betinget af, at indgrebet er nødvendigt for at afværge en konkret og umiddelbar fare for egen eller andres sikkerhed.
Hvis en voldelig person under en fastholdelse kæmper for at komme fri og angriber dørmanden eller gæsterne, og dørmanden vurderer, at personen ikke kan passificeres på anden vis, kan håndjern tages i brug, hvis personen fortsat udgør en trussel ved at forsøge at angribe og ikke falder til ro under almindelig fastholdelse.
Må dørmænd anvende skudsikker vest?
Spørgsmålet om dørmænds brug af skudsikre og stiksikre veste er reguleret i dansk lovgivning, herunder Våbenbekendtgørelsen. Formålet med reglerne er at sikre, at kriminelle grupperinger ikke frit kan anvende beskyttelsesudstyr, mens professionelle sikkerhedsaktører fortsat kan beskytte sig selv i risikofyldte miljøer.
Som hovedregel skal alle civile borgere anmelde besiddelse af sikkerhedsveste til Politiet, men autoriserede dørmænd er undtaget dette krav, så længe vesten anvendes som led i deres erhverv.
Stk. 1. Personer, der bærer sikkerhedsvest på offentligt tilgængelige steder, skal forud herfor anmelde til politiet at være i besiddelse af en sikkerhedsvest.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse for personer, der bærer sikkerhedsvest i forbindelse med udøvelsen af deres erhverv, herunder myndighedspersoner, autoriserede dørmænd og autoriserede vagter.
- Erhvervsundtagelse: Autoriserede dørmænd skal ikke individuelt registrere deres vest hos Politiet, jf. Politiets retningslinjer.
- Identifikation: Det er en forudsætning, at dørmanden bærer sit gyldige autorisationskort synligt, så lovligheden af erhvervsudøvelsen kan dokumenteres.
- Lovens baggrund: Reglerne blev indført i 2019 for at imødegå utryghed i det offentlige rum, men anerkender fuldt ud dørmandens behov for personlig sikkerhed i nattelivet.
Dørmandens pligter og ansvar i henhold til restaurationsloven
Restaurationsloven pålægger restaurationen et ansvar for at opretholde god orden. I praksis er det dørmanden, der som værtens repræsentant skal sikre, at adfærden på stedet ikke er til gene for andre gæster eller naboer.
§ 15 a.: Dørmænd i restaurationsvirksomheder skal være autoriserede.
§ 32.: På steder med offentlig adgang, hvor der sælges mad og drikke til nydelse på stedet, er det forbudt at udvise støjende, voldelig, fornærmelig eller lignende adfærd, der kan forstyrre den offentlige orden eller være til ulempe for andre gæster eller omboende.
Stk. 2.: Overtrædes dette, skal værten eller dennes stedfortræder (i praksis dørmanden) påtale forholdet og om fornødent bortvise den pågældende eller tilkalde politiet.
Læs hele lovteksten her: Bekendtgørelse om våben og ammunition (BEK nr 323).
Dørmænd kan være et krav fra kommunen eller politiloven
Kommunens bevillingsmyndighed kan kræve, at der bruges dørmænd, hvis det er nødvendigt for at sikre en forsvarlig drift af virksomheden.
Det er bevillingsmyndigheden, der træffer afgørelsen, som regel efter at have hørt politiet. Hvis politiet kontrollerer og påbuddet om dørmænd ikke overholdes, kan serveringsstedet risikere at blive lukket. Derudover kan politiloven § 6 c også gælde, hvis serveringsstedet ligger i en nattelivszone.
Bevillingsmyndigheden kan meddele påbud om, at der i en restaurationsvirksomhed skal anvendes dørmænd, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til forsvarlig drift af virksomheden:
- Ved høj risiko for vold eller uroligheder
- Mange unge gæster sent om natten
- Stærk koncentration af restauranter/natsteder i samme område
- Gentagne klager fra naboer, politi eller gæster om støj, vold, beruselse eller uorden udenfor natklubben
- Stedets størrelse og ved sene åbningstider
Politiloven § 6 c
“På serveringssteder, hvortil der er almindelig adgang, som er placeret i en nattelivszone, og hvorfra der foregår salg af alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover til nydelse på eller ved salgsstedet, skal der i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5 gøres brug af en autoriseret dørmand eller vagt.” Loven er kun gældende hvis serveringsstedet har åbent efter kl 02 om natten.
Læs mere her: Politiloven § 6 c
Dørmænd har pligt til at udføre kontrol i nattelivet
Dørmænd skal medvirke til at overholde restaurationslovens regler, herunder alderskontrol (ingen servering til under 18 år – § 29), håndhævelse af restaurationsforbud (personer med forbud må ikke opholde sig der – § 30), samt sikre orden i og uden for lokalet og forebygge beruselse.
Dørmænd må afvise personer, der er åbenlyst berusede, voldelige eller truende, har restaurationsforbud, er under 18 år eller som ellers skønnes at kunne forstyrre den offentlige orden.
Dørmænds adgang til register over personer med restaurationsforbud
Dørmænd har ikke direkte login-adgang til et centralt offentligt politi-register, som alle kan søge i. Rigspolitiet godkender dog private registre (f.eks. Nox Network), hvor politiet lægger data op, når en person får restaurationsforbud.
Ifølge § 14 i Bekendtgørelse nr. 711 må oplysningerne udelukkende behandles af indehaveren, bestyreren eller tilknyttede dørmænd. Søgningen giver kun svar på, om personen har forbud på netop det sted eller i hele politikredsen. Registeret indeholder navn, personnummer samt forbuddets geografiske og tidsmæssige omfang.
§ 15. Personer, der i forbindelse med denne bekendtgørelse får adgang til oplysninger om, hvem der har fået et forbud efter restaurationslovens § 31, stk. 2, har tavshedspligt. Det betyder, at de ikke må videregive disse oplysninger, jf. restaurationslovens § 31, stk. 5.
Stk. 2. Hvis tavshedspligten brydes, kan det straffes efter Straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f.
Link: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2011/711
Dørmænd skal være godkendt af Rigspolitiet og bærer altid et dørmandskort, som er udstedt af Rigspolitiet, mens de er på arbejde. Alle godkendte dørmænd er registreret i politiets Rettighedsregister.
Hvis en dørmand dømmes for vold eller andre grove lovovertrædelser, kan vedkommende miste sin godkendelse og dermed ikke længere arbejde som dørmand.
Hvilke konflikthåndteringsmetoder anvender dørmænd?
Dørmænd anvender konflikthåndteringsmetoder indenfor anerkendte konflikthåndteringsteknikker og politipsykologi.
Forhandling
Denne metode er udviklet af sociologer og der undervises i metoden på politiskolen.
Når politiet anholder en borger for f.eks. indbrud og borgeren bliver truende overfor politiet, kan politiet skabe ro i situationen ved at sige "hvis du stopper med at true os nu og falder ned, så bliver du kun sigtet for indbruddet, hvis du fortsætter bliver du også sigtet for trusler og får en længere straf".
Spørge i stedet for at kommandere
Hvis man som dørmand gerne vil have folk til at flytte sig fra et område, kan man spørge "Har I mulighed for at flytte jer herover ? Istedet for at kommandere og sige "I skal lige flytte jer"
Afvisningsteknik
I stedet for at afvise en person ved at sige: Du kan ikke komme ind her fordi du er for fuld, skaber dørmanden tillid og siger at han gerne vil hjælpe gæsten sikkert hjem inden det går galt.
Dialog som et vigtigt værktøj
Så længe man kan bevare dialogen, undgår man typisk at konflikten udvikler sig fysisk.
Når man skal bortvise en gæst er det bedst at gøre det på en rolig måde
Ved at man går hen til gæsten og siger, jeg vil gerne tale med dig herude. De fleste følger typisk med ud, når man kommer udenfor meddeler man vedkommende at han/hun er bortvist fra festen.